Retten skal udtale:

I en længere årrække, herunder også på de for nærværende sag relevante tidspunkter, har den mellem "Føroyskar Fysioterapeutar/DF (Danske Fysioterapeuter) 16. øki" og "Heilsuverk Føroya/Føroya Landsstýri" gøldende overenskomst indeholdt klare bestemmelser om, hvilke arbejdsområder en fysioterapeut skal bestride for at kunne betegnes sig - og rådgivende fysioterapeut.

Mandanten blev den 1. juni 1989 ansat på "Skulin á Trøðni", hvor hun og en kollega ved navn Tóra Tóroddsdóttir hver især skulle bestride en halvdagsstilling som distriktsfysioterapeut. Efter det foreliggende, herunder navnligt den som bilag A fremlagte skrivelse af 26. august 1993 fra landsskúlafyrisitingin til sagsøgte, må det lægges til grund, at der i tiden frem til den 1. januar 1992, og efter at "Skúli á Trøðni" "gjørdist partur av undirvísingarverkinum og Sernámsfrøðiliga Ráðgevingin í november 1991 flutti inn í skúlan", skete store ændringer i de 2 fysioterapeuters arbejde, således at dette nu i væsentlig grad omfattede "kanning og ráðgeving til teirra, sum erui um barnið bæði í skúlanum, t.d. lærarar og pedagogar, og uttanfyri". Endvidere mð det lægges til grund, at sagsøgte på basis af angivelserne i nævnte skrivelse - og uden at indhente yderligere oplysninger om de pågældendes arbejdsopgaver eller føre nogen formfor forhandlinger med sagsøgeren - den 14. marsts 1995 traf afgørelse om, dels at sanktionere, at Landdsskúlafyrisitingin pr. den 1. januar 1992 havde ansat Tóra Tóroddsdóttir som, og opnormeret hendes ovennævnte stilling på "Skúlin á Trøðni" til, rðadivende fysioterapeut, dels at godkende en tilsvarende opnormering for mandantens vedkommende, dog først med virkning fra den 1. marts 1995. Endeligmå det efter indholdet af den fremlagte korrespondance lægges til grund, at årsagen til den manglende ligestilling af de 2 fysioterapeuter alene var, at sagsøgte ikke mente at have hjemmel heertil på grund af det ved lagtingslov nr. 190 af 8. december 1993 om "avmarking av hækingum í lønum v.m." indførte forbud mod lønstigninger i perioden fra den 20. oktober 1993 til den 1. marts 1995.

Under disse omstændinger, og idet sagsøgte på ingen måde ses at have fremført eller påpeget konkrete forhold til afsvækkelse heraf, findes det at måtte medgives sagsøgeren, at mandanten grundet de nævnte ændringer i hendes arbejde allerede pr. den 1. januar 1992 opfyldte den i overenskomsten givne definition på en rådgivende fysioterapeut, og derfor med virkning fra samme tidspunkt havde et heraf afledt retskrav på at blive aflønnet som sådan.

Af samme årsag må det ligeledes medgives sagsøgeren, at en opnormering som den beskrevne hverken er et forhandlingsspørgsmål eller noget som kræver en dispositiv - og af forbudsbestemmelsen i ovennævnte lagtingslov omfattet - godkendelse fra sagsøgtes side.

Som følge af det anførte afsiges der dom i overensstemmelse med sagsøgerens påstand.

Hvad angår sagens omkostninger forholdes der som nærmere nedenfor bestemt.