FF móti fiskimanni – frítíðarløn

Støða
Avgreitt
Rættur
Eystari landsrættur
Evni
Arbeiðsmarknaðarlóggava, Frítíð, Limaskapur, Løn
Umboð
Páll Nielsen
Partar
Aðrir, Føroya Fiskimannafelag - FF
Rættarlimir
Landsdómarar
Ár
2002
Úrskurðardagur
12. juni 2002
Lyklaorð
Art. 11 EMRS, eksklusiváseting, frítíðarlóg, Frítíðarløn, limagjald, mannarættindi, skylda at vera limur,
Lýsing
Træta um frítíðarløn og limagjald.

Fiskimannafelagið hevði fingið í lag ta skipan, at frítíðarløn hjá øllum, ið mynstraðu eftir sáttmálanum, var goldin felagnum, og limagjaldið síðani mótroknað, áðrenn frítíðarlønin var útgoldin fiskimonnum. Ósemja stóðst nú um, hvørt sáttmálin kann áseta skipan, um fiskimaður ikki vil vera limur í felagnum.
Viðgerðin
Dómur sagdur í Føroya Rætti, kærdur fyri Eystara Landsrætt.
Domari í Føroya Rætti var Anna Sólvá Olsen
Dómarar í Eystara Landsrætti vóru Knud Knudsen, Kaspar Linkis og Sanne Kolmos.
Páhald
Fiskimannafelagið helt uppá, at felagið skuldi frídømast fyri krav um at fáa limagjaldið afturgoldið vísandi til sáttmála og drúgva venju.

Fiskimaðurin helt uppá, at hann átti at fáa limagjaldið afturgoldið, tí at taka limagjald frá honum treytaði limaskap, sum hann ikki vildi hava, og sum hann við mynstring hevði boðað frá, at hann ikki vildi, og sum mannrættindasáttmálin tryggjar honum ímóti.
Niðurstøða
Thi kendes for ret:
Appellanten, Føroya Fiskimannafelag, frifindes.
Málkostnaður
I sagsomkostninger for begge retter skal [fiskimaður] inden 14 dage betale kr. 12.000 til appellanten.
Grundgeving
Landsrettens bemærkninger.

Ifølge lagtingslov nr. 30 af 7. april 1986 om ferie med løn § 2, nr. 2, gælder loven ikke for fiskere i ansættelsesforhold, der ikke fastsætter regler om ferie med løn, og ifølge § 13, stk. 2, beregnes og udbetales feriegodtgørelse for fiskere i henhold til gældende overenskomst.

Indstævnte har således alene haft krav på feriegodtgørelse, hvis han var omfattet af en overenskomst, der hjemlede en sådan godtgørelse. Landsretten lægger til grund, at indstævnte, da han underskrev mønstringslisten, var klar over, at han dermed påmønstrede efter rejeoverenskomsten. Denne overenskomst er på lønmodtagerside indgået af appelanten. Det følger af overenskomstens § 23, stk. 1, at besætningsmedlemmer, der er medlemmer af Føroya Fiskimannafelag og påmønstret færøsk fiskeskib, har krav på feriegodtgørelse i nærmere bestemt omfang. Rederen har været forpligtet til at betale den feriegodtgørelse, som indstævnte havde optjent, til appellanten, jf. lovens § 10, stk. 2, og overenskomstens § 23, stk. 4. Appellanten forestod herefter den videre administration i forbindelse med udbetaling af godtgørelsen. Indstævnte har ladet sig udbetale feriegodtgørelse gennem appellanten og har ikke ønsket at tilbagebetale feriegodtgørelsen.

Under disse omstændigheder findes det ikke at være uberettiget, herunder ikke i strid med art. 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at appellanten har debiteret indstævnte det omhandlede medlemsbidrag.

Appellantens frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Sergrundgeving
Føroya Rættur helt:

Rettens begrundelse og resultat:

Sagsøgeren har ikke ved påmønstringen eller på anden måde meldt sig ind i elle accepteret medlemskab af sagsøgte. Sagsøgte er herefter uberettiget til at opkræve medlemsbidrag. Da de øvrige af sagsøgte anførte grunde ikke kan føre til andet resultat, afsiges der dom efter sagsøgerens påstand.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Føroya Fiskimannafelag, skal til sagsøgeren, Immi Dam, inden 14 dage betale kr. 943,45 med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 5. juli 2000 til betaling sker samt kr. 6.800,00 i sagsomkostninger.
Úrskurður sum PDF
Aftur