Landsrettens bemærkninger.

Ifølge lagtingslov nr. 30 af 7. april 1986 om ferie med løn § 2, nr. 2, gælder loven ikke for fiskere i ansættelsesforhold, der ikke fastsætter regler om ferie med løn, og ifølge § 13, stk. 2, beregnes og udbetales feriegodtgørelse for fiskere i henhold til gældende overenskomst.

Indstævnte har således alene haft krav på feriegodtgørelse, hvis han var omfattet af en overenskomst, der hjemlede en sådan godtgørelse. Landsretten lægger til grund, at indstævnte, da han underskrev mønstringslisten, var klar over, at han dermed påmønstrede efter rejeoverenskomsten. Denne overenskomst er på lønmodtagerside indgået af appelanten. Det følger af overenskomstens § 23, stk. 1, at besætningsmedlemmer, der er medlemmer af Føroya Fiskimannafelag og påmønstret færøsk fiskeskib, har krav på feriegodtgørelse i nærmere bestemt omfang. Rederen har været forpligtet til at betale den feriegodtgørelse, som indstævnte havde optjent, til appellanten, jf. lovens § 10, stk. 2, og overenskomstens § 23, stk. 4. Appellanten forestod herefter den videre administration i forbindelse med udbetaling af godtgørelsen. Indstævnte har ladet sig udbetale feriegodtgørelse gennem appellanten og har ikke ønsket at tilbagebetale feriegodtgørelsen.

Under disse omstændigheder findes det ikke at være uberettiget, herunder ikke i strid med art. 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at appellanten har debiteret indstævnte det omhandlede medlemsbidrag.

Appellantens frifindelsespåstand tages derfor til følge.