Opmanden skal udtale:

Det fremgår af ordlyden af det forlig, som parterne underskrev den 24. november 2003, at forliget indebar en "fornyelse" af overenskomsten. Kommunala Arbeiðsgevarafelag Føroya havde under forligsforhandlingerne udtrykkeligt gjort opmærksom på, at Kommunala Arebiðsgevarafelag Føroya var uenig med Starvsmannafelagið i fortolkningen af overenskomstens § 21, og Kommunala Arbeiðsgevarafelag Føroya havde ikke på noget tidspunkt inden underskriften af forliget frafaldet sit synspunkt over for Starvsmannafelagið eller forligsmændene. Kommunala Arbeiðsgevarafelag Føroyas tiltrædelse af forliget i 2003 kan under disse omstændigheder alene opfattes som en godkendelse af, at overenskomsten bortset fra de i forligsteksten nævnte ændringer fornyedes som den var med uafklaret uenighed om forståelse af § 21. At Kommunala Arbeiðsgevarafelag Føroya underskrev forliget, kan således ikke anses for en accept af Starvsmannafelagiðs krav.

Afgørende for, om Starvsmannafelagiðs påstand skal tages til følge, bliver herefter fortolkningen af overenskomsten fra 2001. Overenskomstens ordlyd må almindeligvis være afgørende for parternes retsstilling. Det er dog accepteret i praksis, at overenskomstens tekst ikke skal være bindende i tilfælde, hvor det er klart, at overenskomsten har fået et andet indhold end aftalt. Den part, der gør gældene, at dette er tilfældet, har bevisbyrden for sin påstand.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at Starvsmannafelagið efter forliget i 2001 ikke foretog nogen udmelding om, at arbejdsgiveren for fremtiden skulle betale løn under sygdom til dagplejere, heller ikke til medlemmerne, som ændringen berørte praktisk, at den indtil forliget i 2001 praktiserede ordning, hvorefter dagplejere modtog dagpenge under sygdom, fortsatte efter forliget i 2001 og aldrig er ændret, at dette blev omtalt flere gange direkte og indirekte under parternes forhandlinger i 2003 inden forligsforhandlingerne, uden at Starvsmannafelagið i den forbindelse påberåbte sig overenskomsten fra 2001, samt at det, hvis overenskomstens ordlyd på det pågældende punkt skulle følges, ville føre til et resultat, som Kommunala Arbeiðsgevarafelag Føroya med sin økomomiske ramme åbenbart ikke ville have forpligtet sig til.

Det lægges endvidere til grund, at et krav om løn til dagplejerne under sygdom ikke blev særskilt fremsat eller drøftet under forhandlingerne i 2001. Der lægges herved afgørende vægt på de af Kommunala Arbeiðsgevarafelag føroya under sagen fremlagte referater og notater fra forhandlingerne i 2001, idet Starvsmannafelagið trods opfordring dertil ikke har fremlagt sine referater fra disse forhandlingerne, og da de under sagen derom afgivne forklaringer i øvrigt er modstridende.

Som følge af det anførte findes det ubetænkeligt at anse det for godtgjort, at overenskomsten i 2001 for så vidt angår § 7, stk. 1 og 2, i relation til dagplejere, fik et indhold, der ikke var aftalt, og at omstændighederne er således, at bestemmelsen i § 21 om, at § 7, stk. 1 og 2, skal anvendes for dagplejere, ikke skal være bindende for Kommunala Arbeiðsgevarafelag Føroya.

Kommunala Arbeiðsgevarafelag Føroya frifindes derfor.