Rettens bemærkninger og sagens resultat

Efter det under sagen fremkomne lægges det til grund, at medlemmerne af Føroya Lærarafelag ikke har været omfattet af reglerne i lov nr. 32 fra 5. juli 1971 om tjenestemandsefterløn forud for lovændringen, der trådte i kraft den 1. januar 1997, var af ekspropriativ karakter.

Erstatning som følge af ekspropriation falder ikke natruligt ind under ordlyden af § 1, stk. 1, nr. 5 i forældelsesloven af 1908, og der er ikke grundlag for at anse en eventuel erstatning under denne sag for forældet.

Det fremgår, at i hvert fald 3 af de sagsøgende forbund under forberedelsen af lovændringen fremsatte indsigelser under henvisning til, at der muligvis var tale ekspropriation.

Det følger af den overgangsordning, der var indeholdt i lovændringen, at en eventuel økonomisk effekt af lovændringen først ville slå igennem for tjenestemænd, der går på efterløn efter 1. januar 2001.

Herefter under hensyn til problemstillingens særegne karakter findes retten ikke, at sagsøgerne har udvist passivitet, der kan medføre fortabelse af retten til at føre sag om ekspropriation.

Det fremgår af bemærkningerne, at formålet med lovforslaget var at bringe overensstemmelse mellem løn og efterløn for tjenestemænd samt at gøre loven enklere at adminsterer.

Det fremgår af Súsanna Danielsen forklaring, at lovændreingen endvidere var begrundet i forventede forøgede udgifter til efterløn i forbindelse med Landsstyrets overtagelse av bl.a. folkeskoleområdet, og at efterlønnen på sigt ville blive lavere.

Det fremgår af vidneforklaringen, at lovændringen var en pensionsreform, og lovændringen må efter rettens opfattelse ses som et led i lovgivningsmagtens almindelige økonomipolitik.

Efter sagens oplysninger, herunder den af Durita Tausen afgivne forklaring, må det lægges til grund, at beregning af den enkelte tjenestemands efterløn alene med sikkerhed kan foretages i forbindelse med, at den pågældende faktisk går på efterløn. På dette tidspunkt vil det være muligt at konkludere, hvorvidt den pågældende har lidt et tab ved lovændringen, hvorved bemærkes at tjenestemandens ægtefælle i visse tilfælde efter det oplyste stilles bedre efter lovændringen.

Det er herefter ikke mulugt at konkludere noget entydigt om indgrebets intensitet, og der er ud fra en samlet betragtning af lovændringen og dens konsekvenser ikke grundlag for at fastslå, at ændringen af lov nr. 32 fra 5. juli 1971 om tjenestemandsefterløn, der trådte i kraft den 1. januar 1997 er af ekspropriativ karakter.

Sagsøgte frifindes derfor.