FF móti Líðini – Arctic Viking
Støða
Avgreitt
Rættur
Føroya rættur
Evni
Arbeiðsmarknaðarlóggava, Brot
Partar
Føroya Fiskimannafelag - FF, Føroya Reiðarafelag - FRF
Rættarlimir
Henrik Møller
Ár
2009
Úrskurðardagur
20. apríl 2009
Lyklaorð
dekkarar, endamál, felags fatan, framdur í verki, gera nyttu, hava støðu fyri eyga, hýra, ikki lyft próvbyrðu, javnbýti, javnbýtisprosent, kollektivur sáttmáli, krav eftir sáttmála, løntur eftir sáttmála, menn umborð, missur, mynstra, náturlig málslig fatan, naturlig sproglig forståelse, onki mist, orðaljóð, overenskomst, praktiseret, próvbyrða, samsvarandi venju, sáttmálaáseting, stuðul í sáttmála, søluvirði, tage højde for situation, tap, udføre arbejde, útlendsk arbeiðsmegi, venja, viðkomandi áseting,
Lýsing
Træta um javnbýtisáseting.
Føroya Fiskimannafelag og Føroya Reiðarafelag høvdu í kollektivum sáttmála ásetingar um javnbýti fyri allar menn umborð. Nú var rækjuskip undir øðrum flaggi, men kom so aftur undir føroyskt flagg partvís við útlendskari manning, ið ikki var mynstrað og ikki fekk javnbýtispart. Ósemja stóðst nú, hvørt skipaða føroyska manningin átti størri part.
Føroya Fiskimannafelag og Føroya Reiðarafelag høvdu í kollektivum sáttmála ásetingar um javnbýti fyri allar menn umborð. Nú var rækjuskip undir øðrum flaggi, men kom so aftur undir føroyskt flagg partvís við útlendskari manning, ið ikki var mynstrað og ikki fekk javnbýtispart. Ósemja stóðst nú, hvørt skipaða føroyska manningin átti størri part.
Viðgerðin
Stevning latin inn 24. oktober 2007.
Føroya Fiskimannafelag stevni sum mandatar fyri nakrar limir sínar.
P/F Líðin í Kollafirði var stevnd viðvíkjandi M/S Arctic Viking.
Frágreiðingar góvu Jan Højgaard, Jóhann Joensen, Karl Jákup Hansen, Óli Jacobsen.
Føroya Fiskimannafelag stevni sum mandatar fyri nakrar limir sínar.
P/F Líðin í Kollafirði var stevnd viðvíkjandi M/S Arctic Viking.
Frágreiðingar góvu Jan Højgaard, Jóhann Joensen, Karl Jákup Hansen, Óli Jacobsen.
Páhald
Fiskimannafelagið helt uppá, at bert mynstraðu skipaðu føroysku menninir umborð áttu part.
Reiðaríið helt uppá, at føroyska manningin misti onki, tí útlendsir dekkarar høvdu arbeitt fyri seg, og uttan teir kravdist onnur manning; javnbýti var ikki treytað av øðrum enn manningartali; ongar ásetingar vóru um útlendingar umborð.
Reiðaríið helt uppá, at føroyska manningin misti onki, tí útlendsir dekkarar høvdu arbeitt fyri seg, og uttan teir kravdist onnur manning; javnbýti var ikki treytað av øðrum enn manningartali; ongar ásetingar vóru um útlendingar umborð.
Niðurstøða
Thi kendes for Ret:
Sagsøgte P/F Líðin frifindes.
Sagsøgte P/F Líðin frifindes.
Málkostnaður
Sagsøger skal inden 14 dage til sagsøgte betale 60.000 kr. i sagsomkostninger.
Grundgeving
Rettens begrundelse og afgørelse.
Formålet med § 49 og § 19 i overenskomst mellem Føroya Reiðarafelag og Manningarfeløgini er at fastsætte, hvorledes de sømænd, der er omfattet af overenskomsten, skal aflønnes.
Ifølge § 49 i overenskomsten tilkommer der besætningen en fangstpart, som efter overenskomstens § 19 skal deles med lige sotre andele mellem "alle mænd ombord". Efter den natrulige sproglige forståelse af overenskomsten har mandanterne således hver især krav på en andel af besætningens fangstpart, der svarer til besætningens fangstpart delt med antallet af mænd ombord.
Efter den natrulige sproglige forståelse af teksten i § 19 er det ikke kun sagsøgers medlemmer, som skal medregnes til besætningen i overenskomstens forstand, og der findes heller ikke at være holdepunkt i overenskomstens tekst for at kræve, at "alle mænd ombord" i § 19 skal være mønstret efter mønstringsloven eller rent faktisk skal have modtaget afregning efter overenskomsten, for at kunne medregnes til "alle mænd ombord" i § 19.
Det kan efter Jóhan Joensen og Karl Jákup Hansens forklaringer lægges til grund, at de litauiske sømænd udførte arbejde som dæksmatroser. De må således henregnes til "mændene ombord" også selv om de ikke selv var omfattet af overenskomsten og ikke blev aflønnet efter overenskomsten.
Sagsøger gør gældende, at overenskomsten skal forstås således, at kun sagsøgers mønstrede medlemmer skal medregnes til besætningen med den følge, at besætningens fangspart alene skal deles ligeligt mellem sagsøgers mønstrede medlemmer. Den part, der hævder, at overenskomsten skal forstås anderledes, end ordlyden efter sædvanlig forståelse af de anvendte udtryk tilsiger, har bevisbyrden herfor.
Retten finder ikke, at sagsøger har godtgjort, at overenskomstparterne har haft en anden fælles hensigt eller forståelse end den, der er kommet til udtryk i teksten, herunder ta der skulle være aftalt en eneret for sagsøgers medlemmer. Det er heller ikke godtgjort, at bestemmelserne i overenskomsten er praktiseret i overensstemmelse med sagsøgers forståelse af bestemmelserne, eller at sagsøgtes forståelse af bestemmelserne strider mod bestemmelsernes overordnede formål. Sagsøger har derfor ikke løftet sin bevisbyrde, og kan ikke støtte sit krav på overenskomsten. Efter det oplyste må antages, at der ved overenskomstens indgåelse slett ikke er taget højde for den nu forliggende situation, og det må anses for rettest, at en løsning findes efter forhandling mellem overenskomstparterne.
Sagsøgte frifindes herefter.
Dee bemærkes i øvrigt, at en konsekvens af, at sagsøgers forståelse af overenskomstens bestemmelser blev lagt til grund, måtte være, at ligedelingsprocenten ("javnbýtisprocentið") efter § 49 i overenskomsten skulle reduceres med 0,25% for hvert litauisk besætningsmedlem.
Med hensyn til sagens omskostninger forholdes efter sagens udfald og værdi som nedenfor bestemt.
Formålet med § 49 og § 19 i overenskomst mellem Føroya Reiðarafelag og Manningarfeløgini er at fastsætte, hvorledes de sømænd, der er omfattet af overenskomsten, skal aflønnes.
Ifølge § 49 i overenskomsten tilkommer der besætningen en fangstpart, som efter overenskomstens § 19 skal deles med lige sotre andele mellem "alle mænd ombord". Efter den natrulige sproglige forståelse af overenskomsten har mandanterne således hver især krav på en andel af besætningens fangstpart, der svarer til besætningens fangstpart delt med antallet af mænd ombord.
Efter den natrulige sproglige forståelse af teksten i § 19 er det ikke kun sagsøgers medlemmer, som skal medregnes til besætningen i overenskomstens forstand, og der findes heller ikke at være holdepunkt i overenskomstens tekst for at kræve, at "alle mænd ombord" i § 19 skal være mønstret efter mønstringsloven eller rent faktisk skal have modtaget afregning efter overenskomsten, for at kunne medregnes til "alle mænd ombord" i § 19.
Det kan efter Jóhan Joensen og Karl Jákup Hansens forklaringer lægges til grund, at de litauiske sømænd udførte arbejde som dæksmatroser. De må således henregnes til "mændene ombord" også selv om de ikke selv var omfattet af overenskomsten og ikke blev aflønnet efter overenskomsten.
Sagsøger gør gældende, at overenskomsten skal forstås således, at kun sagsøgers mønstrede medlemmer skal medregnes til besætningen med den følge, at besætningens fangspart alene skal deles ligeligt mellem sagsøgers mønstrede medlemmer. Den part, der hævder, at overenskomsten skal forstås anderledes, end ordlyden efter sædvanlig forståelse af de anvendte udtryk tilsiger, har bevisbyrden herfor.
Retten finder ikke, at sagsøger har godtgjort, at overenskomstparterne har haft en anden fælles hensigt eller forståelse end den, der er kommet til udtryk i teksten, herunder ta der skulle være aftalt en eneret for sagsøgers medlemmer. Det er heller ikke godtgjort, at bestemmelserne i overenskomsten er praktiseret i overensstemmelse med sagsøgers forståelse af bestemmelserne, eller at sagsøgtes forståelse af bestemmelserne strider mod bestemmelsernes overordnede formål. Sagsøger har derfor ikke løftet sin bevisbyrde, og kan ikke støtte sit krav på overenskomsten. Efter det oplyste må antages, at der ved overenskomstens indgåelse slett ikke er taget højde for den nu forliggende situation, og det må anses for rettest, at en løsning findes efter forhandling mellem overenskomstparterne.
Sagsøgte frifindes herefter.
Dee bemærkes i øvrigt, at en konsekvens af, at sagsøgers forståelse af overenskomstens bestemmelser blev lagt til grund, måtte være, at ligedelingsprocenten ("javnbýtisprocentið") efter § 49 i overenskomsten skulle reduceres med 0,25% for hvert litauisk besætningsmedlem.
Med hensyn til sagens omskostninger forholdes efter sagens udfald og værdi som nedenfor bestemt.
Úrskurður sum PDF