FAG moti FA - leygardagar

Støða
Avgreitt
Rættur
Fasti Gerðarrættur
Evni
Arbeiðsmarknaðarlóggava
Umboð
Jógvan Ellefsen, Sigmund Poulsen
Partar
Føroya Arbeiðsgevarafelag - FAG, Føroya Arbeiðarafelag - FA
Rættarlimir
Ingeborg Vinther, J. Schultz-Hansen, Jógvan Vágsheyg, Páll Nielsen, Tórmóður Djurhuus
Ár
1990 - 1999
Úrskurðardagur
09. desember 1994
Lyklaorð
2-skiftisvakt, bevise, gera sannlíkt, leygardagur, løn, normalløn, orðaljóð, prógva, sandsynliggøre, sáttmálaásetingar, sáttmáli, skiftivakt, tulkingarivi, tvivlsspørgsmål,
Lýsing
Træta um løn í skiftivakt leygardag.

Í sáttmála vóru ásetingar um viðbót leygardag og um 2-skiftisvakt. Ósemja var nú, hvørt hesar ásetingar virkaðu í senn, so seinna skiftivaktin leygardag átti at fáa viðbót.
Viðgerðin
Málið var lagt fyri gerðarrætt 31. oktober 1994.

Viðgjørt á úrskurðarfundi, har vitnini vóru Carl Johansen, Vígdis Johannesen, Símun Abrahamsen, Marita Joensen og Karla Einarsson.
Páhald
Føroya arbeiðarafelag heldur uppá, at 2-skiftisarbeiði skal lønast eftir § 8 í sáttmálanum, so fyrra vaktin fær normalløn og seinna vaktin viðbót (+500/800 oyru um tíman).

Føroya Arbeiðsgevarafelag heldur uppá frídøming og at FA skal viðurkenna, at skiftivakt leygardag kemur undir § 7.
Niðurstøða
Thi bestemmes:

Kærende, Føroya Arbeiðsgevarafelag, bør overfor indkærede, Føroya Arbeiðarafelag, anerkende, at skifteholdsarbejde, der udføres på lørdage, skal aflønnes eftir overtidstarifferne i overenskomstens § 7.
Málkostnaður
Hver part bærer sine sagsomkostninger samt efter nærmere opgørelse halvdelen af udgifterne til voldgiftsrettens nedsættelse og behandling af sagen.
Grundgeving
Voldsgiftsrettens bemærkninger:

De af Føroya Arbeiðsgevarafelag og Føroya Arbeiðarafelag udpegede medlemmer har, med en argumentation i det væsentlige svarende til den ovenfor refererede procedure, voteret til fordel for hver sin part, hvorfor

Opmanden skal udtale:

Indledningsvis bemærkes, at ingen af de af parterne hævdede opfattelser med sikkerhed og konsekvens kan udledes af overneskomstens ordlyd. Det foreliggende tvivlsspørgsmål må derfor løses ved gennem fortolkning, og eventuelt tillige udfyldning, at få fastlagt, hvad parterne nærmere har tilsigtet og aftalt i relation til den omtvistede lørdagsaflønning.

På denne baggrund, og når henses til,

at de normale arbejdsdage ifølge overenskomstens § 8, punkt 1, er fra mandag til og med fredag,
at der ved arbejde i 3 holdsdrift (døgndrift) på lørdage sker aflønning efter overtidstarifferne, jfr. overenskomstens § 8, punkt 2 i.f.,
at der ikke foreligger nærmere oplysninger om, hvorfor den særlige 4 timers regel for skifteholdsarbejde på lørdage blev bibeholdt i overenskomsterne til og med 1981, dog bortset fra det af vidnet Carl Johansen forklarede om, at dette skyldes en forglemmelse/fejltagelse, da man efter indførelsen af den nugældende arbejdsuge skulle konsekvensrette overenskomsten,
at der gennem fremlagte korrespondance og den stedfundne vidneførsel er godt gjort en - omend begrænset, så dog undtagelsesfri - praksis, hvorefter skifteholdsarbejde på lørdage er blevet aflønnet med overtidsbetaling, samt
at kærende ikke har kunnet sandsynliggøre, endsige bevise, sin påstand om, at man som kompensation eller modydelse for forhøjede tillæg skulle have fået ret til at disponere over lørdagen som en almindelig arbejdsdag.

findes det mest naturligt, også set ud fra en rimelighedsbetragtning, at forstå overenskomsten således, at der har været parternes hensikt og mål, at skifteholdsarbejde på lørdage - ligesom alt andet arbejde - skal aflønnes efter de i § 7 angivne takster.

Som følge heraf tages den af Føroya Arbeiðarafelag nedlagte påstand til følge.
Úrskurður sum PDF
Aftur