FRF móti FF – 1954 løgdømi

Støða
Avgreitt
Rættur
Fasti Gerðarrættur
Evni
Arbeiðsmarknaðarlóggava
Umboð
Onnur
Partar
Føroya Fiskimannafelag - FF, Føroya Reiðarafelag - FRF
Rættarlimir
Aðrir
Ár
1950 - 1959
Úrskurðardagur
17. mars 1954
Lyklaorð
bristede forudsætninger, brostnar fortreytir, brot, brud, Den faste Voldgiftsret, Dimmalætting, faglig voldgift, fasti gerðarrættur (danski), fortreytir, gerðarrættarviðgerð, kunngerð, Norm for regler om behandling af faglig strid, normen, normurin, obiter dictum, ulovlig, ulovlig strejke
Lýsing
Træta um stríðsstig (verkfall) og løgdømi.

Fiskimannaverkfall í 1953 endaði við semingssáttmála 19. apríl 1953 við áseting um nevnd 'at leggja grund undir nýggjar sáttmálar' men eisini, at 'um nýggir sáttmálar ikki eru lidnir til 1. januar 1954, verða allir sáttmálar longdir til 1. januar 1955.' Stríð stóðst nú um hesar orðingar, og Fiskimannafelagið fráboðaði seg leyst av sáttmálunum, tí Reiðarafelagið mátti bera ábyrgdina fyri, at onki var hent at skipa nýggjar sáttmálar. Reiðarafelagið helt afturímóti fast um sáttmálarnar, metti fráboðanina ólógliga. Fiskimannafelagið lýsti nú verkfall; og Reiðarafelagið valdi eftir ráðum frá semingsstovninum at stevna við páhaldi um, at sáttmálarnir enn vóru í gildi.

Føroya rættar heitti 'staðiliga' á partarnar um at royna gerðarrætt, men Fiskimannafelagið vildi bert, um rætturin vísti málið frá sær. Rætturin tók tá ex officio upp spurningin um ásetingar í lóg um Den faste Voldgiftsret.

Málið tengt FF móti FRF - fiskimannaverkfallið 1954
Viðgerðin
Málið var lagt fyri Føroya rætt; viðgjørt sum borgarligt mál BS-202/1954.

Umframt Føroya Reiðarafelag og Føroya Fiskimannafelag var eisini Felag føroyskra trolaraeigara partur, og stríð stóð um sáttmála, sum eisini Suðuroyar Fiskimannafelag var partur av.

(Málið tykist ikki kært fyri Eystara landsrætt. Síðani lagt fyri Den faste Voldgiftsret, sak 4716.)
Páhald
Reiðarafelagið krevur Fiskimannafelagið at viðurkenna, at sáttmálarnir eru í gildi til 1. januar 1955 og at lýsta verkfallið er brot á sáttmálarnar.

Fiskimannafelagið krevur frídøming, tí sáttmálarnir eru farnir úr gildi vegna brostnar fortreytir og tí reiðararnir hava brotið teir.
Niðurstøða
Thi kendes for ret:
Den af Føroya Reiðarafelag og Felag føroyskra Trolaraeigara mod Føroya fiskimannafelag anlagte sag om gyldigheden af de mellem parterne den 19. april 1953 indgåede overenskomster og lovligheden af den af de sagsøgte den 1. marts 1954 bekendtgjorte strejke afvises.
Málkostnaður
Sagens omkostninger ophæves.
Intet stempelforbehold.
Grundgeving
Retten har indtrængende henstillet til sagens parter at lade striden afgøre ved faglig voldgift i hendhold til snøre- og lineoverenskomstens bestemmelser herom. Sagsøgerne har erklæret sig villige hertil, men de sagsøgte har erklæret, at de, efter at sagsøgerne har indbragt sagen for retten, ønsker rettens afgørelse, og at de kun vil overveje voldgiftsbehandling, såfremt retten afviser sagen.
Da lov nr. 536 af 4. oktoebr 1919 om den faste vgoldgiftsret, som den er ændret ved lov nr. 135 af 2. maj 1934, er gældende på Færøerne, hvor bekbrudendtgørelse er sket i "Dimmalætting" henholdsvis den 19. november 1919 og den 23. maj 1934, må i hendhold til denne lovs § 17 stk. 4 alle de mellem sasgens parter indgåede kollektive overenskomster udfyldes med reglerne i den af fællesudvalget af 17. august 1908 vedtagne "Norm for regler for behandling af faglig strid". Ifølge normens § 5 må strejke ikke finde sted i anledning af retstvister i overneskomstperioden. Da den af de sagsøgte den 1. marts 1954 bekendgjorte strejke må antages at være ulovlig, allerede fordi den er et brud på normens § 5, og at kunne pådrage de sagsøgte ansvar efter loven om den fastge voldgiftsret § 4 B nr. 3 og nr. 7, vil sagen i medfør af samme lovs § 5 B nr. 1 være at afvise.
Úrskurður sum PDF
Aftur