FA móti FAG – úrtíðarløn, Drós
Støða
Avgreitt
Rættur
Fasti Gerðarrættur
Evni
Gerðarrættarmál (tulking o.a., s.b. FG §6(3))
Umboð
Sigurð Joensen
Partar
Føroya Arbeiðarafelag - FA, Føroya Arbeiðsgevarafelag - FAG
Rættarlimir
J. Schultz-Hansen, Oddfríður Gregersen, Ingeborg Vinther, Halgir Winther Poulsen, Tórmóður Djurhuus
Ár
1980 - 1989
Úrskurðardagur
21. september 1984
Lyklaorð
annað arbeiði, annað innihald enn skrivliga orðingin, avvísing, døgndrift, leiðslurættur, málslig tulking, matarsteðgur, mattíð, náttúrlig fatan, naturlig sproglig forståelse, orðaljóð, próvbyrða, rímilig atlit, sáttmáli, tulking, víkja frá høvuðsreglu, víkja frá orðaljóði, vísa frá dómi, yvirtíð
Lýsing
Træta um úrtíðarløn.
Áseting var í sáttmála um, at fólk í arbeiði fær løn fyri í minsta lagi tveir tímar. Nú var spurningur, hvørt arbeiðskvinnur á Sjúkrahúsinum á Tvøroyri limir í felagnum Drós áttu úrtíðarløn fyri tveir tímar, tá tær eftir at hava matgjørt fyrrapart fingust við at vaska seint seinnapart og arbeiddu í 1½ tíma.
Áseting var í sáttmála um, at fólk í arbeiði fær løn fyri í minsta lagi tveir tímar. Nú var spurningur, hvørt arbeiðskvinnur á Sjúkrahúsinum á Tvøroyri limir í felagnum Drós áttu úrtíðarløn fyri tveir tímar, tá tær eftir at hava matgjørt fyrrapart fingust við at vaska seint seinnapart og arbeiddu í 1½ tíma.
Viðgerðin
Føroya Arbeiðarafelag vildi leggja málið fyri gerðarrætt, men Føroya Arbeiðsgevarafelag helt ikki talan var um hóskandi mál, m.a. tí talan var um almennan stovn.
Føroya Arbeiðarafelag stevndi tí við Føroya Rætt 9. juni 1983 við kravi um at FA var dømt at tilnevna limir í gerðarrætt. 27. apríl 1984 var málið tikið aftur, tí partarnir vóru samdir um at seta gerðarrætt.
J. Schultz-Hansen var valdur til ástøðumann.
Vitni vóru Ditleif Eldevig, Selmar av Skarði, Símun Abrahamsen, Berit Joensen, Elisabeth Matras Olsen, John Arne Sørensen.
Føroya Arbeiðarafelag stevndi tí við Føroya Rætt 9. juni 1983 við kravi um at FA var dømt at tilnevna limir í gerðarrætt. 27. apríl 1984 var málið tikið aftur, tí partarnir vóru samdir um at seta gerðarrætt.
J. Schultz-Hansen var valdur til ástøðumann.
Vitni vóru Ditleif Eldevig, Selmar av Skarði, Símun Abrahamsen, Berit Joensen, Elisabeth Matras Olsen, John Arne Sørensen.
Páhald
Føroya Arbeiðarafelag helt uppá, 1) at úrtíðarløn skuldi rindast fyri tveir tímar, umframt 2) at tá fólk í døgndrift arbeiða í mattarsteðgi skal rindast dupult løn.
Føroya Arbeiðsgevarafelag helt uppá, 1) at málið skuldi vísast frá dómi, ella 2) frídøming.
Føroya Arbeiðsgevarafelag helt uppá, 1) at málið skuldi vísast frá dómi, ella 2) frídøming.
Niðurstøða
Thi bestemmes:
Føroya Arbeiðsgevarafelag bør anerkende, at der efter overenskomstens § 14 tilkommer de ansatte mindst 2 timers betaling, uanset den faktiske arbeiðstid er kortere, når de pågældende genoptager/fortsætter deres arbejde, efter at arbejdstiden har været afbrudt fra kl. 12.00 til 16.00.
Da Føroya Arbeiðsgevarafelag ikke findes at have godtgjort, at parterne ved overenskomstens indgåelse havde en anden og fælles forståelse af § 14, vil den af Føroya Arbeiðarafelag således nedlagte påstand være at tage til følge.
Føroya Arbeiðsgevarafelag bør anerkende, at der efter overenskomstens § 14 tilkommer de ansatte mindst 2 timers betaling, uanset den faktiske arbeiðstid er kortere, når de pågældende genoptager/fortsætter deres arbejde, efter at arbejdstiden har været afbrudt fra kl. 12.00 til 16.00.
Da Føroya Arbeiðsgevarafelag ikke findes at have godtgjort, at parterne ved overenskomstens indgåelse havde en anden og fælles forståelse af § 14, vil den af Føroya Arbeiðarafelag således nedlagte påstand være at tage til følge.
Málkostnaður
Formandens, dommerfuldmægtig Jens Schultz Hansens, honorar på 4.000 kr., samt dennes positive udlæg til kontorhjælp på kr. 1400, betales af Føroya Arbeiðarafelag og Føroya Arbeiðsgevarafelag med halvdeln til hver.
Beløbene betales inden 15 dage fra denne kendelses afsigelse. Iøvrigt ophæves sagens omkostninger.
Beløbene betales inden 15 dage fra denne kendelses afsigelse. Iøvrigt ophæves sagens omkostninger.
Grundgeving
Voldgiftsretten skal udtale:
Da de af parterne udpegede medlemmer af voldgiftsretten har voteret til fordel for hver sin part, skal formanden udtale:
Ad afvisningspåstanden:
Da det i overenskomstens § 24, stk. b, er bestemt, at alle tvister om overenskomstens rette forståelse - uden hensyn til årsagen til uenighedens opståen - skal indbringes for og afgøres af en af parterne nedsat voldgiftsret, vil den af Føroya Arbeiðsgevarafelag nedlagte afvisningspåstand ikke være at tage til følge.
Ad overenskomstens § 8, stk. 2:
Indledningsvis bemærkes, at en arbejdsgiver som altovervejende hovedregel kan kræve, at den fastsatte arebjdstid er effektiv, og at pauser i arbejdstiden, herunder de normale spisepauser, derfor ikke medregnes ved beregningen af arbejdstiden. Endvidere medfører arbejdsgiverens ledelsesret, at han med rimelig hensyntagen til arbejdernes forhold kan fastsætte spisetiden således, som virksomhedens tarv kræver.
Sidstnævnte hovedregel er imidlertid fraveget ved overenskomstens § 8, stk. 1, idet parterne her har aftalt, at der ved arbejde inden for normaltiden skal holdes middagspause mellem kl. 12. og 13, og betales dobbelt normalløn - på søn- og helligdage dog dobbelt søn- og helligdagsløn - såfremt der udføres arbejde i denne pause.
En almindelig og natrulig sproglig forståelse af overenskomstens § 8, stk. 2, findes imidlertid ikke at godtgøre, at de samme regler skulle være gældende også for ansatte, der arbejder i døgndrift. Når dernæst henses til selve begrundelsen og strukturen bag døgndriftsarbejdet, findes § 8, stk. 2, ej heller ved fortolkning at kunne forstås som af Føroya Arbeiðarafelag påstået. For de i døgndrift arbejdende medregnes til gengæld spisepauserne - i modsætning til hvad der er gældende for de på normaltid arbejdende - ved beregningen af arbejdstiden, og således uden fradrag i lønnen. At det i sidste afsnit af nævnte stk. 2 er bestemt, at arbejde i døgndrift i week-ends og på søn- og helligdage skal aflønnes med week-end- søn- og helligdagsbetaling, findes ikke at kunne medøre nogen ændring heri, idet det her alene findes at være fastsat, at der på disse dage skal ske aflønning med de i overenskomstens § 7 angivne tariffer i stedet for de i stk. 2, 2. afsnit anførte.
Det er en almindelig retsgrundsætning, at den part i en skriftlig affattet overneskomst, som gør gældende, at aftalen har et andet indhold, end den skriftlige affattelse lyder på, må bevise rigtigheden heraf; kan han ikke dette, antages den skriftlige affattelse at gengive aftalens indhold. Denne grundsætning findes efter sager natur principielt også at komme til anvendelse på kollektive overenskomster.
Da Føroya Arbeiðarafelag ikke findes at have godtgjort, at parterne ved overenskomstens indgåelse havde en anden fælles forståelse af § 8, stk. 2, vil den af Føroya Arbeiðsgevarafelag nedlagte frifindelsespåstand derfor være at tage til følge.
Ad overenskomstens § 14:
Når henses til, at den daglige arbejdstid skal være effektiv, således at en arbejdsgiver ikke skal tolerere afbrydelser af arbejdet, bortset fra de fastsatte normale spisepauser, findes bestemmelserne om den normale arbejdstid at hvile på den forudsætning at denne ej heller for arbejdernes vedkommende i almindelighed kan afbrydes af pauser af længere varighed end den for alle på virksomheden beskæftigede almindelige spisetid. Såfremt arbejdstiden afbrydes af pauser af længere varighed, findes de ansatte ved arbejdets fortsættelse/genoptagelse at påbegynde en ny arbejdsperiode for hvilken de ifølge en naturlig sproglig forståelse af overenskomstens § 14 har krav på mindst 2 timers betaling, selv om den faktiske arbejdstid er kortere.
I overensstemmelse med praksis ved de arbejdsretlige voldgiftsretter, finder samtlige voldgiftsrettens dommere, at hver af parterne bør bære sine sagsomskostninger, herunder honorarerne til de udpegede voldgiftsmænd, ligesom formandens honorar samt denne positive udlæg til kontorhjælp, findes at burde deles ligeligt mellem parterne.
Formandens honorar fastsættes under hensyntagen til arbejdets omfang til 4.000 kr.
Der vil være at afsige kendelse efter stemmeflertallet.
Da de af parterne udpegede medlemmer af voldgiftsretten har voteret til fordel for hver sin part, skal formanden udtale:
Ad afvisningspåstanden:
Da det i overenskomstens § 24, stk. b, er bestemt, at alle tvister om overenskomstens rette forståelse - uden hensyn til årsagen til uenighedens opståen - skal indbringes for og afgøres af en af parterne nedsat voldgiftsret, vil den af Føroya Arbeiðsgevarafelag nedlagte afvisningspåstand ikke være at tage til følge.
Ad overenskomstens § 8, stk. 2:
Indledningsvis bemærkes, at en arbejdsgiver som altovervejende hovedregel kan kræve, at den fastsatte arebjdstid er effektiv, og at pauser i arbejdstiden, herunder de normale spisepauser, derfor ikke medregnes ved beregningen af arbejdstiden. Endvidere medfører arbejdsgiverens ledelsesret, at han med rimelig hensyntagen til arbejdernes forhold kan fastsætte spisetiden således, som virksomhedens tarv kræver.
Sidstnævnte hovedregel er imidlertid fraveget ved overenskomstens § 8, stk. 1, idet parterne her har aftalt, at der ved arbejde inden for normaltiden skal holdes middagspause mellem kl. 12. og 13, og betales dobbelt normalløn - på søn- og helligdage dog dobbelt søn- og helligdagsløn - såfremt der udføres arbejde i denne pause.
En almindelig og natrulig sproglig forståelse af overenskomstens § 8, stk. 2, findes imidlertid ikke at godtgøre, at de samme regler skulle være gældende også for ansatte, der arbejder i døgndrift. Når dernæst henses til selve begrundelsen og strukturen bag døgndriftsarbejdet, findes § 8, stk. 2, ej heller ved fortolkning at kunne forstås som af Føroya Arbeiðarafelag påstået. For de i døgndrift arbejdende medregnes til gengæld spisepauserne - i modsætning til hvad der er gældende for de på normaltid arbejdende - ved beregningen af arbejdstiden, og således uden fradrag i lønnen. At det i sidste afsnit af nævnte stk. 2 er bestemt, at arbejde i døgndrift i week-ends og på søn- og helligdage skal aflønnes med week-end- søn- og helligdagsbetaling, findes ikke at kunne medøre nogen ændring heri, idet det her alene findes at være fastsat, at der på disse dage skal ske aflønning med de i overenskomstens § 7 angivne tariffer i stedet for de i stk. 2, 2. afsnit anførte.
Det er en almindelig retsgrundsætning, at den part i en skriftlig affattet overneskomst, som gør gældende, at aftalen har et andet indhold, end den skriftlige affattelse lyder på, må bevise rigtigheden heraf; kan han ikke dette, antages den skriftlige affattelse at gengive aftalens indhold. Denne grundsætning findes efter sager natur principielt også at komme til anvendelse på kollektive overenskomster.
Da Føroya Arbeiðarafelag ikke findes at have godtgjort, at parterne ved overenskomstens indgåelse havde en anden fælles forståelse af § 8, stk. 2, vil den af Føroya Arbeiðsgevarafelag nedlagte frifindelsespåstand derfor være at tage til følge.
Ad overenskomstens § 14:
Når henses til, at den daglige arbejdstid skal være effektiv, således at en arbejdsgiver ikke skal tolerere afbrydelser af arbejdet, bortset fra de fastsatte normale spisepauser, findes bestemmelserne om den normale arbejdstid at hvile på den forudsætning at denne ej heller for arbejdernes vedkommende i almindelighed kan afbrydes af pauser af længere varighed end den for alle på virksomheden beskæftigede almindelige spisetid. Såfremt arbejdstiden afbrydes af pauser af længere varighed, findes de ansatte ved arbejdets fortsættelse/genoptagelse at påbegynde en ny arbejdsperiode for hvilken de ifølge en naturlig sproglig forståelse af overenskomstens § 14 har krav på mindst 2 timers betaling, selv om den faktiske arbejdstid er kortere.
I overensstemmelse med praksis ved de arbejdsretlige voldgiftsretter, finder samtlige voldgiftsrettens dommere, at hver af parterne bør bære sine sagsomskostninger, herunder honorarerne til de udpegede voldgiftsmænd, ligesom formandens honorar samt denne positive udlæg til kontorhjælp, findes at burde deles ligeligt mellem parterne.
Formandens honorar fastsættes under hensyntagen til arbejdets omfang til 4.000 kr.
Der vil være at afsige kendelse efter stemmeflertallet.
Úrskurður sum PDF